Udtrykket "hængeparti" stammer oprindeligt fra skak, hvor man før i tiden kunne lade et parti skak "hænge" og vente på senere afslutning..
På trods af at jeg ikke har spillet skak i flere år synes jeg alligevel at ordet "hængeparti" er meget godt til at beskrive hvordan jeg har det til tider. Det gik op for mig i dag hvor mange jeg egentlig har efterhånden, og det irriterer mig at jeg ikke kan få dem udført. Et par af mine "hængepartier":
Tandlægen:Jeg har siden jeg blev 18 år ikke været til tandlægen.. Ja faktisk har jeg slet ikke nogen tandlæge lige i øjeblikket. Jeg finder det svært at bestemme sig for, hvor man skal have tandlæge henne. Jeg mener, det er jo ikke ligefrem fordi der findes hjemmesider med anmeldelser af tandlæger.. Og selvom jeg så fandt en, som var god, så tror jeg aldrig at jeg ville turde at gå derind.
Når man går ind til tandlægen har man ingen anelse om hvorvidt man skal af med 3-400 kr for et tjek eller 12.000 for en fixet tand. Sådan er der fanme ikke andre business'es der fungerer. Når jeg køber en smoothie, så VED jeg hvad den koster, inden jeg får ekspedienten til at starte blenderen..
Nu er det ikke fordi jeg har specielt grimme tænder eller noget i den stil, men jeg har da tandpiner from time to time, hvor jeg bliver mindet om at det nu er halvandet år siden jeg sidst lå i en tandlægestol.
Fitness/Motion:Jeg har i længere tid end jeg overhovedet kan huske gået og tænkt at jeg startede i et motionscenter liiiiiige om lidt, men det bliver aldrig rigtig til noget. Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg faktisk heller ik at jeg har tid, men det her går heller ik. Jeg er træt af at se passivt til imens min krop forfalder til noget, som jeg mest af alt ville kalde "fesent". Normalt er jeg en super viljestærk person, og det gør kun at det irriterer mig endnu mere at jeg bare ik kan komme igang, og så slæbt min efterhånden fede røv op i FitnessDk.. Penge har tidligere været min store undskyldning, for jeg synes faktisk det er dyrt.. Jeg synes det er vanvittigt at noget som "motion" er så dyrt i et land, hvor fedme er ved at blive stats-bekostning number 1! Men nu har jeg ik rigtig penge-undskyldningen da jeg tjener okay på et fritidsjob.. tilgengæld mangler tiden nu..
Der er ingen tvivl om at jeg er alt for god til at æde alt muligt usundt, men hvor det før var okay er det nu ved at blive en bekymring.. Intet af det bliver afbrændt, når dagen ser sådan ud:
Skole -> Burger King -> Lektier hjemme foran skærmen.
Lægen:
I snart et par år har jeg gået og overvejet at tage til lægen.. Altså .. Jeg har selvfølgelig været til lægen siden da, men ikke af den årsag, som jeg så ofte går og tænker over. Folk der kender mig godt ved at min far har psoriasis, og det gør jo selvfølgelig at jeg har en øget chance for at få det. Det er noget jeg tænker over tit, for jeg ved ikke om det vil være noget jeg vil kunne leve med på samme måde. Stortset hver gang jeg får et udslet går jeg totalt i panik og begynder at overveje hvordan det mon er at leve helt isoleret.. De fleste jeg har snakket med om det synes at jeg skal gå til lægen med det.. Selvom jeg ikke mener at de rigtigt kan sætte sig ind i det, så er jeg alligevel enig med dem, for jeg BURDE jo gå til lægen.. Problemet ved det er bare at de 10 minutter jeg er der får en kæmpe betydning for resten af mit liv. Enten får jeg at vide at jeg ikke har det, og lever mit liv videre i lykkelig vished om at jeg ikke har det... Eller også .. Ja, eller også kommer jeg til at vide at jeg HAR det, og så vil resten af mit liv i stor grad bestå af en deprimerende ventetid og bekymring for hvornår det mon bryder ud.. Og når det gør det, ja, så ved jeg slet ik....
Bare det at der er 25% chance for at jeg får det at vide, gør at jeg i snart 4-5 år har holdt mig LANGT ude om det emne, når jeg endelig får slæbt mig selv til lægen..
Det er bare et udpluk af de hængepartier jeg føler jeg har. Der er sikkert mange flere, men der er også grænser for hvor langt et blog-indlæg skal være..